Søndag d. 8. februar ca. kl. 14.40
Hal 1
Til samme koncert kan du opleve:
Simone Tang
50 år på landevejen
Fyn er fin … men er kun blevet bedre med Lasse og Mathilde ved det musikalske ror.
Og der er så mange andre sange og – ikke mindst – en gedigen og flot karriere at
understrege. Det er sket med et brag af en jubilæumsturné i 2025 med den musikalske
og langtidsholdbare duo.
”Gad vide, om vi mon ikke er landets længst spillende duo,” sagde Mathilde selv inden
jubilæumsturnéen. Og det er nok ikke helt forkert. Tiden er i hvert fald gået, og duoen
Lasse og Mathilde er ikke i nærheden af at gå på pension. De har til gengæld været
igennem et jubilæum af den helt særlige slags. Med musik, selvfølgelig, men også teater.
Det hele begyndte egentlig i ´75, da en purung Mathilde blev hyret af Lasse til at synge
sangene til Tove Ditlevsens ’Pigesind’. At både Kim Larsen og Tom Waits også lod
sig inspirere af Mathilde er jo bare’ detaljer og en del af de mange fortællinger, den
legendariske duo har disket op med gennem fem årtier. Men det vigtigste var – og er –
musikken, og den består i bedste velgående.
Fortællingerne, de mange albums og de mange tusinde koncerter igennem et langt liv,
fortaltes af det fynske par, som har stået last og brast i 50 år. Og de er heldigvis langt
fra færdige…
Mathilde Bondo: Sang og violin
Lasse Helner: Sang og guitar
Jesper Haugaard: Bas
Jeppe Gram: Trommer
Rune Højmark: Guitar