Fredag d. 12. februar ca. kl. 22.30
Hal 2
Til samme koncert kan du opleve:
Grassolin
Jamen, det er da den med Gnags og de meget lange ører… og ja, det er det!
Når tonerne fra ”Lav sol over Aarhus”, ”Kærester”, ”Safari”, ”Vilde Kaniner” og mange flere klinger ud, er det svært ikke at blive grebet af nostalgi. Gnags har, gennem årtier, præget den danske musikscene med en række uforglemmelige klassikere, der har været soundtracket til mange danskeres liv. Det er denne rige musikarv, som ”De vilde kaniner” ønsker at fejre og bringe videre til nye og gamle generationer. Bandet er ikke blot en hyldest til et af Danmarks mest anerkendte rockbands. Det er et levende bevis på, at Gnags’ musik er tidløs, og at den fortjener at blive sunget, spillet og fejret igen og igen.
”Vi elsker ikke kun Gnags’ musik; vi føler en dyb forpligtelse til at give den videre, således at flere kan mærke den unikke energi og glæde, som Gnags’ sange indeholder,” udtaler Kasper Kragh, frontmand i De vilde kaniner. Kasper er ikke kun en dygtig sanger, men også en performer med erfaring fra Danmarks største musicalscener.
Bag dette ambitiøse projekt er syv dedikerede, kompetente og erfarne musikere. Alle deler en fælles passion for Gnags’ musik, og forstår vigtigheden af at levere hver sang med den autenticitet og kvalitet, som fans forventer og fortjener.
”De vilde kaniner” inviterer alle musikelskere til at deltage i denne musikalske rejse, hvor Gnags’ sange får nyt liv, som en uundgåelig del af den danske kulturarv.
Kasper Kragh: Sang og frontmand
Mads Pinholt: Saxofon
Jesper Mandrup: Guitar
Peter Jessen: Trommer
Trine Lüders: Kor
Peter Rygaard: Keyboard
Bassist: Skiftende
