Lørdag d. 13. februar kl. 20.45
Hal 2
Til samme koncert kan du opleve:
Thorbjørn Risager & The Black Tornado
Når Loud Tiger indtager scenen er der dømt rå energi og en stærk stemme i særklasse.
Det store udland har for længst opdaget danske LOUD TIGER, det vidner hendes 17.000 månedlige Spotify-lyttere, playlisten på Apple Music USA og en guldpris ved IPA Awards om.
Men nu er det de hjemlige himmelstrøg, der får fornøjelsen af LOUD TIGERS univers, for trods alvorlig sygdom og personlige tab, er hun mere end klar til at lægge landet ned og hun er for alvor ved at slå sit navn fast i Danmark.
“Jeg har været igennem mere, end jeg overhovedet troede muligt, men musikken bliver ved med at kalde. LOUD TIGER er min stemme ud i verden – en fortælling om, at man kan rejse sig igen og igen og få det bedste ud af livet,” fortæller hun.
Hun er en artist udover det sædvanlige. LOUD TIGER balancerer mellem det storladne, det nære, det vildt intense og den jyske lune – og med en stemme, der tåler og fortjener sit helt eget liv.
Det er nemt nok at finde de store ord og gloser frem, når det kommer til LOUD TIGER, og man forstår til fulde begejstringen, når man først én gang har oplevet hende live.
Dét bliver der rig mulighed for når hun gæster Strib Vinter Festival.
Viktoria Siff Emilie Hansen: Sang og guitar
Sune Haansbæk: Guitar og kor
Stine Klingsteen: Guitar og kor
Mathias Rindom: Trommer
Johannes Mynster Hieronymus: Bas
