Fredag og lørdag 21.30-01.45
Irsk Pub – GRATIS ENTRÉ
God musik og ægte, irsk stemning…
Hvor meget behøver man egentlig at sige om Denis McLaughlin. Denis er en institution på Strib Vinter Festival og ikke mindst på Den Irske Pub, hvor han i adskillige år har stået for underholdningen og fællessangen til ud på de sene nattetimer.
Folk vil ha’ ham og for mange festivalgæster er det en tradition, at fredagens og lørdagens koncerter sluttes af med et besøg på Den Irske Pub, hvor Denis McLaughlin spiller og skaber masser af god stemning med irske sange og melodier.
Denis McLaughin er fra Irland, men har boet i Sønderjylland i adskillige år. Med sig på scenen har han, som altid, venner, familie og folk der mere eller mindre tilfældigt støder til.
Denis McLaughlin: Sang, guitar, banjo, mandolin, bodhran mm.
Pia Nygaard: Violin
Alexander Lyngsø Nielsen: Fløjter m.m.
Sune Christiansen: Banjo, Mandolin, Tin whistle og bodhrán
– samt venner og familie der kommer
”tilfældigt” forbi..