
Fredag d. 10. februar kl. 20.30
Hal 2
Til samme koncert kan du opleve:
Alberte Winding – The Midnight Special
Traditioner mødes og brydes, når Fourth Moon går på scenen.
Her forenes fire nationaliteter og fire musikalske udgangspunkter til én samlet kreativ
kraft: Franske Jean Damei på guitar, østrigske Geza Frank med sækkepibe og fløjter,
italienske David Lombardi på violin (tidligere lead fidler i den verdensomspændende
danseforestilling Riverdance) og skotske Andrew Waite med et formidabelt harmonikaspil.
Til Strib Vinter Festival kommer bandet med deres lejlighedsvise femte medlem, den
anerkendte skotske sanger/danser Ainsley Hamill, der bringer et yderligere friskt og
dynamisk aspekt ind i bandets musik.
Musikken er næsten udelukkende selvkomponeret og er beskrevet som opfindsom,
innovativ og virtuos, og som noget, der bygger bro mellem et traditionelt folk band og en
kammermusikkvartet.
Jean Damei: Guitar
Geza Frank: Sækkepibe og fløjter
David Lombardi: Violin
Andrew Waite: Harmonika
Ainsley Hamill: Sang og dans