Baby Did a Bad Thing (Danmark)

Lørdag d. 11. februar kl. 20.30
Hal 2
Til samme koncert kan du opleve:
Stine Klingsten – Goitse

babydidabadthing.com

Baby Did a Bad Thing på YouTube

Undertegnede programskriver havde en mindre ud-af-kroppen-oplevelse, da han første
gang hørte Baby Did a Bad Thing. Det var, af alle steder, under sidste års Copenhagen
Jazz Festival, at der på Balders Plads på Nørrebro, stod et band på scenen med en
forsanger, der sang med en (dyb) stemme, som fik hårene, på både arme og ben, til at
rejse sig.

En stemme som kan sammenlignes med koryfæer som Johnny Cash, Elvis og Frank
Sinatra. En dyb nærværende, stille og samtidig kraftfuld stemme, som tilhører Jonas
Fjeldsted, som er forsanger i Baby Did a Bad Thing.

At Baby Did a Bad Thing oveni så også er et særdeles velspillende band, gjorde jo
kun oplevelsen endnu større. Bandet spiller akustisk folk/country, eller mere præcist den
genre, man betegner som ”americana”, men formår også at sparke lidt mere til den og
lade den elektriske guitar fylde i lydbilledet og nærme sig et rock-udtryk.

Kom og hør en unik sangstemme og et særdeles velspillende band lørdag aften i Hal 2.

Jonas Fjeldsted: Guitar og sang 
Mikael Sort: Guitar og pedal-steel
Casper Simonsen: Trommer
Thomas Friis: Bas