Bestyrelsessuppleant Lisbeth Junker Mathiassen
Suppleant i bestyrelsen fra 2024
Da vi flyttede til Strib i 2006, blev jeg mildt sagt imponeret over så mange institutioner, som denne lille by har. Her er svømmehal, sportshal og forsamlingshus. Steder som vidner om fællesskab og foretagsomhed.
Jeg har i mange år deltaget i Tønder Festivalen, så da jeg stiftede bekendtskab med Strib Vinter Festival, blev jeg blot endnu mere glad for byen! På GUF’s hjemmeside skinnede det tydeligt igennem, hvilke dedikerede ildsjæle som stod – og står – bag foreningen.
Efter nogle år som nydende festivalgæst, har jeg til stor glæde været frivillig i Hal1 siden 2018. – ét arbejde i den fineste blanding af at alle vil yde den bedste service i hallen, og et hyggeligt samarbejde i gruppen. Og så foregår arbejdet til et bagtæppe af GOD MUSIK.
Derfor tøvede jeg ikke et minut med at sige ja til en suppleant post i Bestyrelsen, og jeg vil med glæde yde en indsats for GUF – en forening som virker for at fremme folkemusik i bred forstand.
Til daglig er jeg underviser og projektkoordinator på handelsskolen.
