Bestyrelsesmedlem - Jørgen Rahbek
Bestyrelsesmedlem fra 1989
Bestyrelsesformand 2000-2024
Født 1957 i Horsens
Jørgen tager sig primært af programlægning og musikbooking i GUF og har deltaget i ledelsen af GUF og Strib Vinter Festival i en årrække.
Siden 2003 har Jørgen været medansvarlig for Festivalens musikprogram.
”GUF og Strib Vinter Festival er min altoverskyggende fritidsbeskæftigelse. Jeg nærer en stor kærlighed til og interesse for den traditionelle folkemusik og dens udøvere, men har i øvrigt altid interesseret mig for og lyttet til næsten al slags musik, lige fra rock til klassisk.
Det sociale aspekt, sammenholdet og samarbejdet i og omkring en forening som GUF, tæller også positivt for mit vedkommende. Ligesom det at være med til at arbejde for kulturlivet i vores kommune.”
Efter omkring 40 år på arbejdsmarkedet, som ingeniør og projektleder på større byggepladser, er Jørgen nu folkepensionist.
”Jeg nyder, ud over mit arbejde med folkemusikken, at bruge tiden sammen med familien og min hustru Lis-Ann. Det være sig i huset og haven i Strib, udflugter i naturen og på rejser med og uden campingvogn”.
